Skralderoderi!

Kære gode borgere i H/F Brandhøj, og så den klaphat der har fyldt containerne til dagrenovation op med storskrald, hvilket har medført at de ikke er blevet tømt i syd.

Som om vi ikke har haft rigeligt med bøvl angående storskraldsordningen, så er det nu den almindelige dagrenovation vi skal bokse med.

Dagrenovation er almindeligt husholdnings affald afleveret i lukkede poser, og ikke sækkevis af brugt tøj, metal eller andet skrammel.

At gøre sådan, samt at sætte en papkasse ved siden af containerne med diverse skrammel, og tro at den forsvinder af sig selv, eller bliver til kompost med tiden, er meget dumt og meget asocialt over for foreningen, da vi muligvis kommer til at betale ekstra for denne opførsel.

Storskrald skal sorteres, og afleveres som storskrald ved storskraldsordningen (deraf navnet),
eller køres til genbrugsstationen.

Det ville være rart at opleve bare en enkelt sæson, uden alt dette ekstra arbejde, og det håber vi så vil blive år 2015.

Med ikke så venlig hilsen
Bestyrelsen

Rod i skraldet

Rod i skraldet