Nye takster i forbindelse med salg og ændring i lejekontrakt

Prisen for salg af en kolonihave er nu 3.500 kr. eks. moms for sælger og 1.500 kr. for køber. Prisen for at få ændret lejekontrakten – f.eks. hvis der skal en lejer mere på kontrakten – er 800 kr. eks. moms. Begge dele fremgår på et nyt takstblad fra august 2022, som ligger på hjemmesiden under menupunktet “Vedtægter, ordensregler m.v.” under fanebladet “Oplysninger”.

Prisstigningerne skyldes nye priser fra advokatfirmaet Ternstrøm, der varetager opgaverne med salg af kolonihaver og ændringer i lejekontrakter. Der er i øvrigt ikke ændret i takstbladet, som blev godkendt i september 2020.