På sidste års generalforsamling fik bestyrelsen grønt lys til at etablere nye affaldsgårde i foreningen. Høje Taastrup Kommune stiller krav om, at vi sorterer affaldet i flere fraktioner. Det forudsætter, at vores affaldsgårde er større. Derfor er det en bunden opgave at lave nye affaldsgårde med de belægninger, hældninger, højder osv., som kommunen kræver. Ellers får vi ikke hentet affald i 2022.
Referat af bestyrelsesmøde i slutningen af december handler om de nye affaldsgårde. Bestyrelsen er undervejs med en aftale med en tømrer om etablering af affaldsgårdene inden sæsonstart. Når aftalen er på plads, orienterer vi nærmere.