Ingen vurderinger og salg uden for sæsonen

Hej alle medlemmer af H/F Brandhøj.

Det sker ind i mellem uden for sæsonen, at en havelejer ønsker en vurdering af sin have med henblik på salg. Bestyrelsen har besluttet, at der kun foretages vurderinger og dermed salg inden for sæsonen. 

Det er efter vores mening ikke rimeligt, at vurderingsudvalget skal træde til om vinteren. Nogle kommer måske slet ikke i haven uden for sæsonen og har lang transport til og fra foreningen.

Derfor sætter bestyrelsen kun gang i vurdering og salg uden for sæsonen i nødstilfælde, når der er tale om dødsfald og skifteret. Bestyrelsen har ret til at beslutte, hvornår der foretages vurderinger. Det fremgår af vedtægternes § 13, stk. 6.

Ønsker du at sælge din have, så kontakt bestyrelsen, når sæsonen starter 1. april. Sæsonen slutter 1. oktober.

Vh. bestyrelsen